Kina har inviteret tusindvis af internationalt adopterede børn tilbage til Kina på regeringsstøttede ture, hvor de uddeler gaver og prøver at pleje landets image ift. børnepolitikken. Rejserne er ifølge forfatteren til denne artikel det rene slaraffenland af et eventyr for børnene. For forfatteren og hendes familie var det forbløffende at se den udvikling i retning af velstand, som Kina har undergået, siden de hentede deres datter et årti tidligere. Men hvor var alle babyerne? Fra datterens børnehjem er antallet af adoptioner faldet fra årlige 150 til 10-20 om året på de ti år. Det har gjort, at børnehjemmet til gengæld har kunnet finde forældre til lidt ældre børn med milde handicaps. Men den internationale adoption fra Kina har altså, som mange ved, været stærkt faldende. Ifølge artiklen fødes der dog stadig 120 drenge for hver 100 piger i Kina, men bidragende til dette er også den moderne teknologi, som gør det nemmere at fravælge pigefostre. Derudover bortadopteres uønskede piger o...