Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Adoption og processen

Kun ét retsmøde for hittebørn i Etiopien

Jeg har tidligere skrevet om, at man i USA hos flere bureauer havde fået at vide, at der fremover kun skulle være ét retsmøde. AC bekræfter på deres hjemmeside, at dette gælder for hittebørn, men ikke for øvrige familier, som det ellers fremgik af mit tidligere indlæg. Læs artikel på AC's hjemmeside , hvor du også kan læse mere om besøg i Etiopien og om arbejdet her.

Etiopien: Begge retssager samme dag?

Ethiopap skriver på sin blog , at flere adoptionsbureauer i USA har fået at vide, at både den første retssag med den biologiske familie og den anden retssag med deltagelse af de nye forældre fremover vil finde sted samme dag. Historien melder ikke noget om, om det også gælder sager uden kendt familie. Nyheden må endnu betegnes som ret usikker, da der samtidig også er sager, hvor der er givet to forskellige datoer.

At beslutte sig for adoption

At beslutte sig for adoption er en proces. Mange adoptivforældre siger tit, når de har modtaget deres adoptivbarn, hvorfor gjorde vi det ikke noget før. Det er imidlertid en proces for langt de fleste at beslutte sig for adoption. Definitivt at opgive tanken om et biologisk barn, sker for de fleste barnløse via et utal af mislykkede graviditeter, mange besøg og forsøg på fertilitetsklinikker, hvilket både er fysisk og psykisk hårdt og opslidende. For enkelte kan den belastende periode sætte sig så dybe traumer, at de dukker op på et senere tidspunkt. Artikel af Marianne Wung-Sung, sundhedsplejerske, direktør i DanAdopt i Far, mor og børn.

Ingen udvidelse af perioden for adoptionsgodkendelse

DanAdopt og AC Børnehjælp har rettet henvendelse til Familiestyrelsen for at høre, om man kunne få ændret godkendelsens længde fra 3+2 år, som det er i dag, til i alt 6 år. Grundlaget for denne henvendelse er, at mange familier – især på Kina-listerne – er i en position hvor de risikerer at miste deres godkendelse, før de når at få barn. Familiestyrelsen har valgt at give et afslag på denne henvendelse. Læs mere på Danadopts hjemmeside Læs mere på AC's hjemmeside Læs Familiestyrelsens svar

Etiopien: Information om deltagelse i retten (fra Australien)

De australske myndigheder skriver, ligesom i USA, at det er muligt for den ene forælder at deltage i retssagen alene. Det kræver en fuldmagt samt kopi af ægtefællens pas og kørekort. Til gengæld er det værd at notere, at de oplyser, at såfremt kun faderen deltager i retssagen, skal han være i selskab med et kvindeligt familiemedlem. Kilde: De australske myndigheder.

AC Etiopien: Nyt om formidlingen og de nye procedurer

AC skriver om formidlingen fra Etiopien i den første del af 2010. Dernæst skriver de bl.a. om ventetiden på retsdato og om, hvorfor MOWA nogle gange ikke har nået at få dokumenterne klar til retssagen. Med de nye procedurer skal man forvente et ophold i Etiopien på 4-6 uger. Man skal fremover møde sit barn før retssagen. Baggrunden for beslutningen er, at 47 amerikanske familier har bedt om at få retskendelsen annulleret – med meget svage begrundelser. Begge forældre skal være til stede under retssagen. Dog kan man få dispensation fra dette krav, hvis man kan fremlægge gode grunde til, at kun den ene forælder møder i domstolen – i så fald med en fuldmagt fra den forælder, der ikke kan møde. Læs mere på AC's hjemmeside.

Etiopien: Nye procedurer en realitet

Det ligger nu fast, at adoptivforældre fra og med 9. maj skal deltage i retssagerne i Etiopien. Danadopt skriver: "Som vi tidligere har udmeldt, har der været varslet ændringer i adoptionsproceduren, der medfører, at adoptivforældrene selv skal være til stede ved retssagen og give tilsagn til, at de ønsker at adoptere det barn, som de har fået matchet. Vi har nu fået afklaret, at denne ændring vil træde i kraft fra medio maj, og indtil videre fortsætte til retten holder ferielukket i august og september. Herefter vil Lidetta High Court og repræsentanterne fra de forskellige adoptionsorganisationer mødes og evaluere, hvordan det er gået og på den baggrund beslutte, hvorvidt forældrene fortsat skal være repræsenteret ved retssagen eller ej. I praksis vil dette betyde, at de familier der får en retsdato i sommerperioden (og muligvis også fremover), vil skulle rejse til Etiopien inden retssagen, så de har mulighed for at møde deres barn, inden de i retten skal give deres tilsagn til a...

Nyt om ændringerne vedr. Etiopien

IAN (bureau i USA) har for et par timer siden meddelt, at der hele dagen har været møde i Etiopien mellem retten og repræsentanter for adoptionsbureauer vedr. de nye procedurer om adoptivforældrenes deltagelse i retssagerne. Retten står fast på, at familier fremover skal rejse til Etiopien for at deltage i retssagerne. De nye regler vil iflg. IAN's oplysninger fra mødet først træde i kraft i midten af maj 2010. Der er stadig flere åbne spørgsmål, end der er svar. IAN vil i næste uge have repræsentanter i Addis Abeba for at få så gode svar som muligt (men det vil Danadopt jo også). Kilde: IAN's blog .

IAN (USA): Endnu ingen officiel besked fra retten i Etiopien

Ifølge det amerikanske adoptionsbureau IAN er der endnu ikke nogen officiel melding fra retten i Etiopien vedr. de nye procedurer og deltagelse i retssagen, så de vil endnu ikke melde noget ud. Kilde: News and Updates (IAN blog). Så vidt jeg ved, har Danadopt heller ikke meldt noget ud, mens AC har meddelt, at ændringerne træder i kraft 9/4 (samme dato som visse amerikanske bureauer har nævnt).

Fortsat forvirring om de fremtidige procedurer i Etiopien

Der kommer fortsat meget modstridende meldinger om de fremtidige procedurer og deltagelse i retssagerne i Etiopien. Altså er der fortsat tale om rygter. Nogle adoptionsbureauer har hørt, at alle begæringer om retssager, som indleveres fra og med 9. april (det er altså ikke selve retsdatoen), kommer ind under de nye regler, og et enkelt bureau fortæller, at begge forældre skal deltage i retssagen og forsikre, at de ønsker at adoptere det pågældende barn. Hvis retssagen af forskellige årsager ikke går igennem, vil deres deltagelse i første retssag dog være tilstrækkelig. Samtidig fortæller et andet bureau, at der i dag onsdag hang en seddel i retten, hvorpå der stod, at den nye regel om adoptivforældrenes deltagelse i retssagen er udsat på ubestemt tid. Kilde: EthioPaps Blog . Der er som sagt udelukkende tale om rygter - personligt ville jeg ikke blive forbavset, hvis udsættelsen holder vand, idet der synes at være meget kort tid til at få de nye procedurer implementeret. Jeg er meget s...

Danadopt om ændringer i adoptionsprocessen i Etiopien

Danadopt skriver i dag flg.: Vi har i sidste uge fra flere sider hørt, at der i Etiopien skulle være annonceret ændringer ift. adoptionsprocessen. Vi har været i kontakt med vores kollegaer i Addis Abeba, og har fået bekræftet varslet om disse ændringer. Du kan læse hele meddelelsen på Danadopts hjemmeside . Danadopt skriver, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over, om ændringerne vedr. deltagelse i retten vil gælde alle sager, og hvornår ændringen træder i kraft. De amerikanske bureauer siger, så vidt jeg har kunnet læse, det samme, og der er ifølge dem heller ikke klarhed over, hvorvidt det vil være nødvendigt for begge kommende forældre at deltage, eller om den ene kan deltage alene.

Etiopien: Forældre skal nu deltage i retssagerne, meddeler IAN, USA

Ifølge det amerikanske adoptionsbureau IAN har Etiopien netop meddelt, at de kommende forældre fremover skal deltage i retssagerne. Meddelelsen kan læses på IAN's hjemmeside . Jeg har tidligere her på bloggen skrevet, at der var rygter om, at dette ville blive vedtaget . Det er nok en god idé for berørte familier at spørge DA og AC, om dette er korrekt, og hvad det vil betyde for deres rejse m.v., HVIS det også gælder for danske adoptioner. Etiopien har jo en statistik på ca. 20% af sagerne, som ikke går gennem retten i første omgang - herunder dog også de sager, som skyldes, at MOWA ikke har fået udfærdiget papirerne til tiden (og i disse tilfælde gives tilsyneladende som regel hurtigt ny dato). Opdatering: Flere bekræftelser fra amerikanske bureauer på EthioPaps blog .

Rygter om nye procedurer i Etiopien i fremtiden

Et enkelt amerikansk adoptionsbureau fortæller, at man i Etiopien for øjeblikket diskuterer, om adoptivforældrene fremover skal være til stede i retten. Rygtet kommer fra Ethiopaps blog: http://ethioadoptionnews.blogspot.com/2010/01/requiring-parents-to-appear-in-court.html ...og jeg må understrege, at det jo altså kun er et rygte - om en ændring, som tilmed ikke er vedtaget endnu.