Gå videre til hovedindholdet

Info

Om Adoptionsnyt
Jeg oprettede Adoptionsnyt d. 27. maj 2009. Mit allerførste indlæg hed "Stop for hittebørnssager i Etiopien". Der var dengang igangsat en politiundersøgelse i Etiopien, hvorved alle retssager vedr. hittebørn blev sat på hold. Det gik på dette tidspunkt op for mig, hvor svært det var at overskue de internationale nyheder vedr. adoption, og jeg fandt ud af, at de i USA var tidligere informeret, end vi var. Da jeg i denne proces fandt et væld af gode informationskilder, var idéen til denne blog født.

Bloggen omhandler alle adoptionslande, men jeg ved mest om Etiopien. Derudover samler jeg generelt nyheder om adoption og om børn og familieliv.

Reklamer
Siden er financieret via reklamer, herunder affiliate marketing. Det er mest for sjov, da der ikke kommer mange poser Matadormix ud af det.

Kontakt
Hvis du vil kontakte mig, skal du benytte formularen nederst på siderne, så vil jeg efterfølgende skrive tilbage til dig.

Disclaimer
Nyhederne på denne side er hentet fra andre medier. Jeg bringer kun nyheder, som jeg bedømmer til at være troværdige, men kan aldrig garantere for rigtigheden heraf. Hvis der i nogle tilfælde er tale om rygter, vil det tydeligt fremgå af indlægget.

Om mig
Jeg hedder Irene og er mor til en pige fra Etiopien. Jeg har derfor en naturlig interesse i adoption og emner relateret hertil.
Til daglig arbejder jeg som it-projektleder, hvilket jeg brænder for, og mine fritidsinteresser er - ud over blogging og adoption - familieliv, akrylmaling, løb, god mad og bøger (alt fra krimi til selvudvikling).

Hvis du vil vide mere om mig, er du velkommen til at kigge ind på min private blog LYKKEFISKER.

Vores adoptionsrejse er beskrevet på denne hjemmeside, men jeg har planer om, at det hele skal flyttes ved lejlighed.

Derudover har jeg bloggen BOGHEXEN (under opbygning).


Follow lykkefisker on Twitter

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam...

Nepal: Bestemt børnehjem må ikke formidle adoptioner i to år

Et bestemt børnehjem i Nepal straffes nu for at have fabrikeret falske dokumenter. Børnehjemmet må i de næste to år ikke arbejde med internationale adoptioner. Børnehjemmet har efter sigende produceret falsk dokumentation vedr. et barn, som skulle bortadopteres til USA. Barnets biologiske forældre, der var arbejdere i Kathmandu, havde ikke kendskab til dette. Sagen kom for en dag, da forældrene kontaktede myndighederne, da deres barn var forsvundet fra sit børnehjem. Kilde: PEAR (oprindeligt fra avisen Gorkhapatra).

Nyt design

Så har jeg ændret bloggens design - jeg beklager, at den har været utilgængelig i eftermiddag, men det gik dog hurtigere end forventet, måske fordi jeg havde forberedt mig godt ;) Jeg har bibeholdt nogenlunde samme farver som før, og du skulle også gerne kunne finde alle de samme ting som før. I den kommende fremtid vil der blive tilføjet flere sider i bjælken foroven. Det er dog ikke noget, der kræver, at jeg lukker siden ned. Mvh. Irene