Jeg har tidligere skrevet om, at der i Etiopien fremover kun vil være én retsdato (først med amerikanske kilder og senere med AC som kilde). I de tidligere indlæg var der lidt indbyrdes uenighed om, om det drejede sig om hittebørn eller børn med biologisk familie eller begge dele. Danadopt har nu supplerende info på sin hjemmeside , som er med til at afklare tingene. Danadopt skriver: [....] Vi har forespurgt om dette er en mulighed for alle, og har nu fået bekræftet, at det er det, og at vi som organisation skal vælge om vi fremover ønsker én eller to retsdatoer for vores sager. Med tanke på at det i langt de fleste sager vil give børnene mulighed for at få en familie 2-4 uger hurtigere end ellers, har vi i DanAdopt valgt, at fremover vil vores familier skulle møde i retten allerede ved det første retsmøde. Det vil naturligvis kunne give enkelte familier et endnu længere ophold, såfremt dommeren beder om supplerende oplysninger ved 1. retssag og sagen derfor skal for retten igen...
- samler nyheder med fokus på adoption, børn og adoptionslande