På grund af forskellige begivenheder vedr. adoption fra Etiopien i 2009, anbefaler USA's Department of State for øjeblikket ikke valg af Etiopien som adoptionsland - og de råder alle amerikanere til at vælge et bureau, der arbejder med flere formidlingslande end blot Etiopien, hvis man alligevel vælger at påbegynde en adoption herfra. I USA er det ikke alle bureauer, der henholder sig til Haagerkonventionen, og forholdene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med Danmark. Imidlertid mener jeg ikke, man kan se helt bort fra, at der for øjeblikket både fra Østrig, Holland, Australien og USA udvises betænkeligheder ved adoptioner fra Etiopien eller direkte stop herfor, men vi skal selvfølgelig lytte til, hvad de danske organisationer har at sige. Nyheden kommer fra PEAR: http://pear-now.blogspot.com/2009/12/2009-ethiopia-adoption-program.html (jeg kan dog ikke finde meddelelsen på DOS's hjemmeside). Januar 2009: Østrig lukker for adoptioner fra Etiopien: http://tt.com/tt/tirol...