Det ligger nu fast, at adoptivforældre fra og med 9. maj skal deltage i retssagerne i Etiopien. Danadopt skriver: "Som vi tidligere har udmeldt, har der været varslet ændringer i adoptionsproceduren, der medfører, at adoptivforældrene selv skal være til stede ved retssagen og give tilsagn til, at de ønsker at adoptere det barn, som de har fået matchet. Vi har nu fået afklaret, at denne ændring vil træde i kraft fra medio maj, og indtil videre fortsætte til retten holder ferielukket i august og september. Herefter vil Lidetta High Court og repræsentanterne fra de forskellige adoptionsorganisationer mødes og evaluere, hvordan det er gået og på den baggrund beslutte, hvorvidt forældrene fortsat skal være repræsenteret ved retssagen eller ej. I praksis vil dette betyde, at de familier der får en retsdato i sommerperioden (og muligvis også fremover), vil skulle rejse til Etiopien inden retssagen, så de har mulighed for at møde deres barn, inden de i retten skal give deres tilsagn til a...