Gå videre til hovedindholdet

UNICEF gentager eksperters opfordring til at standse internationale adoptioner fra Nepal

UNICEF tilslutter sig Haagerkonferencens eksperters anmodning om at standse internationale adoptioner fra Nepal.

Rapporten var en opfølgning på en invitation fra den nepalesiske regering til Haagerkonferencen til at foretage et besøg i Nepal i november 2009, efter at Nepal i april 2009 ratificerede Haagerkonventionen vedr. internationale adoptioner.

Rapporten anbefaler specifikt Nepal, bl.a.:

  • Bedre regulering af børnehjem
  • At udvikle systemer til beskyttelse af børn, herunder alternativer til plejeforældre
  • At hjælpe børn ved at understøtte deres egne familier
  • En stramning af lovgivningen vedr. internationale adoptioner, så det ikke bliver muligt at tjene penge på international adoption
  • Bedre uddannelse og normering af personale
  • Skabe en stærk central enhed til at tage sig af adoptioner
  • Implementere anbefalingerne fra UNICEF/Terre des hommes fra 2008

Rapporten fra Terre des hommes i 2008 viste, at ca. 60% af børn til adoption i Nepal i virkeligheden ikke var forældreløse, men var blevet fjernet fra deres familier, og at bortførelse og salg af børn havde floreret i rigt mål pga. dårlig kontrol. Selvom regeringen suspenderede internationale adoptioner i 2007 og 2008 pga. en række bekymrende omstændigheder, blev adoptionerne genoptaget i 2009. UNICEF mener dog, at ganske lidt har ændret sig siden den første rapport. De udtaler, at børnenes interesser fortsat ikke er i centrum for adoptionerne.

De fleste nepalesiske adoptioner sker til Spanien, Italien, Frankrig og USA.

Kilde: UNICEF

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam...

Nepal: Bestemt børnehjem må ikke formidle adoptioner i to år

Et bestemt børnehjem i Nepal straffes nu for at have fabrikeret falske dokumenter. Børnehjemmet må i de næste to år ikke arbejde med internationale adoptioner. Børnehjemmet har efter sigende produceret falsk dokumentation vedr. et barn, som skulle bortadopteres til USA. Barnets biologiske forældre, der var arbejdere i Kathmandu, havde ikke kendskab til dette. Sagen kom for en dag, da forældrene kontaktede myndighederne, da deres barn var forsvundet fra sit børnehjem. Kilde: PEAR (oprindeligt fra avisen Gorkhapatra).

Nyt design

Så har jeg ændret bloggens design - jeg beklager, at den har været utilgængelig i eftermiddag, men det gik dog hurtigere end forventet, måske fordi jeg havde forberedt mig godt ;) Jeg har bibeholdt nogenlunde samme farver som før, og du skulle også gerne kunne finde alle de samme ting som før. I den kommende fremtid vil der blive tilføjet flere sider i bjælken foroven. Det er dog ikke noget, der kræver, at jeg lukker siden ned. Mvh. Irene