Gå videre til hovedindholdet

AC om Etiopien

AC melder om en fortsat god formidling fra Etiopien, selvom der har været lidt støj pga. politiundersøgelsen i Etiopien. AC har i øjeblikket 27 etiopiske børn i forslag, som venter på at komme til Danmark.
Ventetiden for de øverste på listen har været godt et år.
AC meddeler, at domstolen ikke holder sommerferie i år.

AC skriver desuden vedr. henterejser: Det skal nu forventes, at processen efter domstolsbehandlingen vil tage ca. 4 uger. Dette skyldes primært, at den danske ambassade nu har betinget sig 4 arbejdsdage til istempling af barnets indrejsetilladelse til Danmark i dets etiopiske pas. Dertil kommer, at det store antal sager der behandles i domstolen i de kommende måneder, også vil lægge et pres på de instanser, der skal udfærdige fødselsattester, pas og udrejsetilladelser, og at dette også kan være med til at forlænge processen. Vi anbefaler derfor, at ansøgere tidligst booker hjemrejsen til Danmark 4 uger efter retsdatoen – og med mulighed for ændring, hvis det skulle vise sig at tage længere tid – eller for nogles vedkommende kortere tid. Det er således vigtigt ikke at have en fast hjemrejsedato, der ikke kan ændres.

Læs mere på AC's hjemmeside: http://a-c.dk/

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam