Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2010

"The baby business"

Jeg viderebringer disse links uden videre omtale eller oversættelse. http://www.brandeis.edu/investigate/gender/adoption/babybusiness.html http://www.brandeis.edu/investigate/gender/adoption/expertsrespond.html http://www.brandeis.edu/investigate/gender/adoption/policyproposals.html http://www.brandeis.edu/investigate/gender/adoption/costtoadopt.html http://www.brandeis.edu/investigate/gender/adoption/cashfees.html http://www.ethicanet.org/ethica-responds-to-the-baby-business

"Afrika er mere end fodbold" - historier fra Nigeria

Affiliate Fantastiske bøger om Afrika hos Saxo.com. Mangler du læsning til sommerferien? Klik på billederne for at handle direkte på Saxo.com. Lilla hibiscus Femtenårige Kambili og hendes bror, Jaja, lever privilegeret i hjemlandet Nigeria. Deres far er en velstående og respekteret forretningsmand, de bor herskabeligt og de går på en kostbar privatskole. Tilværelsen er dog alt andet end harmonisk. Faren, en fanatisk og dybt religiøs mand, styrer familien med jernhånd. Huset er dystert og kvælende. Da deres kærlige faster overtaler sin bror til at lade børnene komme på besøg, bliver Kambili og Jaja for første gang introduceret til en anden verden. De vender hjem forandret af deres nyvundne frihed. Men spændingen i familien stiger, og Kambili må finde al den styrke, hun kan, for at holde sin familie samlet. Lilla hibiscus er en gribende roman om en familie i opløsning og en ung piges ønske om en bedre verden for sig selv og sine nærmeste. En halv gul sol En halv gul sol foreg

Nepal indfører reformer på adoptionsområdet

Nepal indfører nu en række reformer ift. adoptionsprocessen, matchning af børn osv. F.eks. skal national adoption foretrækkes jf. de internationale regler, og der indføres strengere regler for hvornår børn kan bortadopteres. Læs om reformerne på Ministeriet for Kvinder, Børn og Social velfærd's hjemmeside .

Ingen udvidelse af perioden for adoptionsgodkendelse

DanAdopt og AC Børnehjælp har rettet henvendelse til Familiestyrelsen for at høre, om man kunne få ændret godkendelsens længde fra 3+2 år, som det er i dag, til i alt 6 år. Grundlaget for denne henvendelse er, at mange familier – især på Kina-listerne – er i en position hvor de risikerer at miste deres godkendelse, før de når at få barn. Familiestyrelsen har valgt at give et afslag på denne henvendelse. Læs mere på Danadopts hjemmeside Læs mere på AC's hjemmeside Læs Familiestyrelsens svar

Vietnam: Ny adoptionslovgivning vedtaget

AC skriver, at Vietnam nu har vedtaget den nye adoptionslovgivning. Først og fremmest skal man arbejde for, at et forældreløst barn placeres hos vietnamesiske adoptivforældre. Først hvis dette efter 90 dage viser sig ikke at være muligt, kan international adoption komme på tale. Fremover bliver det de lokale myndigheder, der bringer barnet i forslag i såvel national som international adoption. Dette i samarbejde med og under tilsyn af de nationale adoptionsmyndigheder. Børnehjem, plejepersonaler og andre private organiseringer har fremover kun lov til at tage sig af plejen og den midlertidige omsorg for det forældreløse barn. Læs mere på AC's hjemmeside.

Preet Mandir i internationale medier i den sidste tid

Ud over skriverierne i den danske sag, har jeg lige taget et kig på, hvad der ellers internationalt er skrevet om Preet Mandir i den seneste tid - jeg har søgt bredt, og udfaldet er måske lidt tilfældigt, men her er hvad jeg fandt: DNA Preet Mandir: Bombay HC tells CBI to file report Court asks centre to aid CBI in Preet Mandir probe Hindustan Times CBI fies case against Preet Mandir Indian Express Adoption racket: Probe hints at Preet Mandir link No shifting of Preet Mandir children, for now Mid Day File CBI requested on Preet Mandir vanishes

Man kan aldrig gardere sig fuldkommen mod korruption

Man skal ikke ramme de forkerte, som i dette tilfælde er børnene og de kommende adoptivforældre. Men i sagen her handler det jo dybest set om, at der er nogle der svindler de indiske myndigheder. Og det kan vi aldrig gardere os helt imod. Vi kan være meget sikre på, at det ikke sker, men det kan jo ske. Det kan jo ske overalt, også i Danmark,« siger Anders Christensen, der er bestyrelsesformand for AC Børnehjælp. Læs artiklen på Information.

Adoption fra Indien i medierne 21/06

Her er et overblik over medierne i dag. Det fremgår tydeligt, at Ritzau har leveret teksten til samtlige medier, der i øvrigt ikke har arbejdet specielt meget videre med sagen, bortset fra Information. Øvrige medier, herunder DR, TV2 og Ekstrabladet skriver det samme. Berlingske Tidende Adoptioner fra Indien fortsætter Information Adoptioner fra Indien fortsætter Partier ønsker stop for indiske adoptioner DF: 'Uansvarlig indisk adoption skal stoppes - det er menneskehandel' 'Man kan aldrig gardere sig fuldkommen mod korruption' Jyllands-Posten Adoptioner fra Indien fortsætter Partier ønsker stop for indiske adoptioner Kristeligt Dagblad Adoptioner fra Indien fortsætter Partier ønsker stop for indiske adoptioner Politiken: Adoptioner fra Indien fortsætter Nyt pres for at stoppe adoptioner fra Indien

Udtalelse fra AC vedr. Indien

Uddrag af tekst på AC's hjemmeside: ... AC Børnehjælp valgte ikke at stille op til interview i 21 Søndag primært af hensyn til den danske adoptivfamilies ønske om anonymitet, og fordi de nye oplysninger stammer fra en uafsluttet sag i Indien. ... Erfaringerne med Indienssagen har bevirket, at AC Børnehjælp har skærpet vores krav til vores partnere. Vores nuværende samarbejdspartnere i Indien er derfor nøje udvalgt og undersøgt, således at vi kan nære tillid til, at fokus er på, at adoptionsformidlingen skal være til barnets bedste samt foregå på et etisk grundlag. .... Læs hele meddelelsen på AC's hjemmeside.

Udtalelse fra Danadopt vedr. Indien

Uddrag af tekst på DA's hjemmeside: DanAdopt er orienteret om de nye informationer fra politiundersøgelsen i den verserende sag fra Indien i 2007 og tager dem meget alvorligt. ... DanAdopt har i 25 år samarbejdet med to organisationer i Indien, der begge er udvalgt med stor omhu, og vi har stor tillid til dem. ... DanAdopt beklager og tager afstand fra det sprogbrug de danske medier anvender i omtalen af den verserende sag. Uagtet sagens alvor foregår international adoption til Danmark hverken via handel på et marked eller i en forretning. Læs hele meddelelsen på Danadopts hjemmeside.

Pressemeddelelse fra Familiestyrelsen vedr. Indien

Familiestyrelsen skriver: Familiestyrelsen er blevet bekendt med en foreløbig rapport fra det indiske forbundspoliti, CBI, som retter anklager mod børnehjemmet Preet Mandir om ulovlige handlinger i forbindelse med formidling af børn til international adoption. Rapporten anklager i øvrigt medarbejdere i den indiske centralmyndighed, CARA, for at være involveret i ulovlige aktiviteter i forbindelse med international adoption. Læs Familiestyrelsens pressemeddelelse.

Familiestyrelsen vil undersøge Indien-oplysningerne før der tages stilling

Familiestyrelsen vil se på de nye oplysninger fra Indien, før den tager stilling til, om der skal lukkes for adoption fra landet. Dermed kastes par, der står på venteliste eller har adopteret børn fra Indien, ud i usikkerhed. Dansk Folkeparti har efter nye oplysninger fra forbundspolitiet i Indien, der afslører korruption langt op i de indiske adoptionsmyndigheder, krævet, at der lukkes for adoption fra landet. Læs på dr.dk

Nepal dropper møde indkaldt af Haagerkonferencen

Nepal deltager ikke i et internationalt møde om adoption, indkaldt af Haagerkonferencen. Mødet begyndte i torsdags og slutter på fredag. Ifølge ministeriet i Nepal skyldes fraværet, at man havde kendskab til, at der under mødeforløbet ville blive optaget en dokumentarfilm. Der er tale om en 20 minutter lang dokumentarfilm, som organisationen Terre des hommes ville lave om svindel i Nepals internationale adoptionsprogram. Nepals manglende deltagelse kritiseres fra flere sider. For øjeblikket fraråder USA adoption fra Nepal, mens nu otte vestlige lande har sat midlertidigt stop for adoptioner fra Nepal. Det gælder Danmark, Canada, Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz og UK. Læs hele artiklen på My República .

Far får medhold af politiet i Preet Mandir-sag

For tre år siden måtte danske myndigheder helt uhørt stoppe for adoption af børn fra Indien, efter 21 Søndag dokumenterede et marked for køb og salg af børn. Men det varede kun et halvt år, før myndighederne igen åbnede for adoption fra Indien, fordi en undersøgelse påstod, at der ikke var hold i anklagerne. Nu har det indiske forbundspoliti undersøgt den sag, som 21 Søndag kiggede på i juni 2007. Sagen involverer et indisk børnehjem, hvorfra der er kommet børn til Danmark. Anklagerne lyder på korruption, kidnapning og handel med børn. Læs hele nyheden på dr.dk TV2 skriver også om sagen

Tjek nyhederne i venstre spalte

Her i Adoptionsnyts sommerferie, hvor jeg holder lidt lav profil og kun blogger i tilfælde af vigtige nyheder, kan det særligt betale sig at følge med i spalten "Flere nyheder" til venstre på siden. Vigtige artikler m.m., som jeg normalt ville skrive et lille indlæg om, vil blive lagt som link her. Lige nu er der f.eks. øverst i spalten bl.a. link til nogle artikler vedr. Nepal og Indien.

Nepal: Formidlingen sættes midlertidigt i bero

Danadopt skriver: De danske formidlingsorganisationer har fået henstilling fra Familiestyrelsen i Danmark om at sætte vores formidling midlertidigt i bero, indtil der er truffet en afgørelse om samarbejdet med Nepal må fortsætte. Dette sker i lyst af den seneste tids store internationale bevågenhed på formidlingen fra Nepal, efter at Det Permanente Bureau har undersøgt adoptionsforholdene i landet. I praksis betyder ovenstående, at vi ikke må sætte nye familier på vores venteliste eller fremsende flere sager til Nepal. De allerede matchede sager kan dog fortsætte med deres proces, såfremt der ikke er forhold, der taler imod at gennemføre adoptionen. Læs hele nyheden på DA's hjemmeside . AC skriver: Familiestyrelsen har hele året fulgt udviklingen i Nepal, og har nu grundet de bekymrende informationer om tilstandene på det nepalesiske adoptionsområde varslet en mulig suspendering af formidlingen af adoptioner fra Nepal. Dog har de formidlende organisationer mulighed for at kom

Canada lukker for adoptioner fra Nepal

Første dag i Adoptionsnyts "sommerferie", og så kommer der alligevel en vigtig nyhed, jeg lige skal formidle videre. Canada har nu også lukket for adoptioner fra Nepal. Det sker på grundlag af Haagerkonferencens kritiske rapport fra tidligere på året. Dermed tilslutter Canada sig England, Tyskland og Sverige, som har lukket for Nepalformidlingen, samt USA, hvor man pt. fraråder adoption fra Nepal. (Se tidligere indlæg på bloggen). Nepal har dog for nylig nedsat en kommision , der skal udarbejde en rapport mhp. at få bragt forholdene i orden. Kilde: AFP/Google via Ethica .

God sommer!

Adoptionsnyt holder sommerferie indtil 1. september og ønsker alle en god sommer. Lidt opdateringer kommer der nok undervejs, men ikke med den sædvanlige frekvens ;) Mvh. Irene

Etiopien: Information om deltagelse i retten (fra Australien)

De australske myndigheder skriver, ligesom i USA, at det er muligt for den ene forælder at deltage i retssagen alene. Det kræver en fuldmagt samt kopi af ægtefællens pas og kørekort. Til gengæld er det værd at notere, at de oplyser, at såfremt kun faderen deltager i retssagen, skal han være i selskab med et kvindeligt familiemedlem. Kilde: De australske myndigheder.

TV-aften for adoptanter

Kl. 19.00 i Aftenshowet på DR1 kommer Irene og Jens, som har adopteret tre søskende fra Etiopien, og fortæller om at være en anderledes familie. Kl. 20.00 kommer "For børnenes skyld" på TV2 - en dokumentar om en adoptionshistorie fra Etiopien (genudsendelse).

TV2 tirsdag: For børnenes skyld

TV2 genudsender tirsdag aften kl. 20.00 dokumentaren "For børnenes skyld". Efter syv års kamp stod Gert og Henriette endelig over for at kunne realisere drømmen om at blive forældre. Snart kunne de tage turen til Etiopien for at hente deres to adoptivbørn, Mascho og Rope. Men rejsen kom ikke til at forløbe helt som planlagt. I Etiopien indså de nemlig, hvilken tragedie, der lå bag adoptionen, da de stod ansigt til ansigt med børnenes hiv-smittede forældre. Programmet fortæller historien om Masho og Ropas rejse mod et nyt liv i Danmark og om den store glæde og store sorg, deres forældre må gå igennem for deres børns skyld.