Gå videre til hovedindholdet

Det forgiftede blod i Yingzhou

DR2 i aften kl. 23.00
Oscarbelønnet kinesisk/amerikansk dokumentarprogram fra 2006. (The Blood of Yingzhou District)

Gao Jun er nok omkring fire år, men fordi ingen taler med ham, har han intet sprog. Hans forældre er døde af aids. Hans ældste onkel ved, at hvis han lader Gao Jun lege med sine børn, vil også de blive udstødt af samfundet. En yngre onkel er bange for, at Gao Jun vil forhindre ham i at finde en kone. I 1980'erne og 90'erne solgte mange fattige kinesere på landet deres blod for at tjene lidt penge. Mange af dem blev smittet med hiv og er nu døde og har efterladt sig 75.000 børn, der går en uvis fremtid i møde. De forældreløse børn ville traditionelt flytte ind hos deres slægtninge, men uvidenheden om smittevejene er så stor, at ingen vil have noget med børnene at gøre. I begyndelsen vendte de kinesiske myndigheder det blinde øje til epidemien, indtil Sars-epidemien i 2003 fik dem til at erkende behovet for åbenhed i en global verden.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam