Gå videre til hovedindholdet

DR Dokumania: Madonnas Malawi

DR2 tirsdag 20:45
Amerikansk dokumentarfilm fra 2008.

Originaltitel: I Am Because We Are
Malawi har tolv millioner indbyggere. 66 procent af dem lever for under en dollar om dagen. Det giver Malawi den tvivlsomme ære at være det næstfattigste land i verden. Men fattigdommen betyder ikke alene under- og fejlernæring. Hiv og aids er udbredt og har gjort mere end en million børn forældreløse, mange af dem selv syge. Madonna fortæller selv om det Malawi, hun er kommet til at elske. Hun mener, at vi kan gøre opmærksom på problemerne. Vi kan bygge børnehjem. Vi kan gøre den livsvigtige medicin mere tilgængelig, og vi kan forbedre landbruget, så det giver større udbytte. Men også at det ikke nødvendigvis er nok. Måske burde vi anerkende, at vi er langt mere forbundne i denne verden og gøre det malawiske ordsprog ' Jeg er, fordi vi er' til vores eget.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam