Gå videre til hovedindholdet

Kinas stjålne børn

DR1 mandag 22.00
Engelsk dokumentarprogram fra 2007

Originaltitel: China's Stolen Children
Kina er blevet rost for sin gennemførelse af en etbarnspolitik, der blev indført i 1979 for at begrænse befolkningstilvæksten. De færreste ved, at bagsiden af medaljen er halvfjerds tusind børn, der hvert år bliver stjållet og videresolgt i Kina. Da kinesisk tradition byder, at piger flytter ind hos deres mands familier, når de gifter sig, er det mest små drenge, der bliver stjålet, så køberne er sikre på at have en, der tager sig af dem i deres alderdom. Etbarnspolitikken og udviklingen i fosterdiagnostikken har også medført en katastrofal mangel på piger. De fleste af de ældre børn, der stjæles, er derfor teenagepiger, der enten sælges til prostitution eller bliver solgt på brudeauktioner til nogle af de fyrre millioner unge mænd, der på grund af kvindeunderskuddet ellers ikke ville have en jordisk chance for at få sig en kone. Myndighederne ignorerer problemet, og forældrene er nødt til at gå til privatdetektiver for at finde deres børn igen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam