En canadisk studerende har i starten af året været frivillig hjælpearbejder et par uger og har skrevet denne blog http://ethiopia2009-adana.blogspot.com/, som bl.a. indeholder billeder, film og masser af spændende læsning om hendes ophold i Etiopien. Der skulle være læsning til nogle timer. Jeg har selv tænkt mig at bladre tilbage til første post i arkivet og starte der.
Et bestemt børnehjem i Nepal straffes nu for at have fabrikeret falske dokumenter. Børnehjemmet må i de næste to år ikke arbejde med internationale adoptioner. Børnehjemmet har efter sigende produceret falsk dokumentation vedr. et barn, som skulle bortadopteres til USA. Barnets biologiske forældre, der var arbejdere i Kathmandu, havde ikke kendskab til dette. Sagen kom for en dag, da forældrene kontaktede myndighederne, da deres barn var forsvundet fra sit børnehjem. Kilde: PEAR (oprindeligt fra avisen Gorkhapatra).
Kommentarer
Send en kommentar