Gå videre til hovedindholdet

Nepal: 20 "stjålne" børn genforenet med deres forældre

Takket være organisationen Next Generation Nepal (NGN) vil 20 børn, som blev stjålet fra deres familier og efterladt i Katmandu, blive genforenet med deres familier i april.

NGN har sammen med andre organisationer nu i fem år kæmpet mod trafficking af børn.
De har oprettet et børnehjem, hvor børnene midlertidigt kan bo, mens man genfinder deres familier. Børnene går i skole og kan deltage i mange aktiviteter.

Trafficking i Nepal foregår ofte ved at forældre får en historie bundet på ærmet om, at børnene vil få en uddannelse i Katmandu - og ofte betaler de endda store summer for dette, trods deres fattigdom. I stedet bliver børnene adopteret til andre lande, brugt som slavearbejdere eller simpelthen efterladt på gaden. Der er ofte tale om børn helt ned til tre-fireårsalderen.

NGN har udviklet en nyskabende tretrins tilgang til at genforene familier, som blev revet i stykker under konflikten i Nepal. Første skridt er at finde børnenes familier via en intens eftersøgning, ofte i ufremkommelige bjergområder. Der skabes så kontakt vha. breve, billeder og besøg. Til sidst genforenes børnene med deres familier, hvis forholdene skønnes at være sikre og i orden.

NGN arbejder også på at forebygge problemerne.

Om NGN: NGN er en lille nonprofit-organisation, som arbejder på at genforene stjålne børn med deres familier. NGN blev stiftet i 2006. Se mere på organisationens hjemmeside og på deres fanside på Facebook.

Kilde: Online PR News.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam