Gå videre til hovedindholdet

Kina: Tre virksomhedsledere i fængsel efter den seneste mælkeskandale

Tre virksomhedsledere fra mælkeindustrien i Shanghai er blevet idømt fængselsdomme på 3-5 år, efter at deres virksomhed var blevet fundet skyldig i at tilsætte industrielle kemikalier til mælken.

Shanghai Panda Dairy Co. blev tvunget til at lukke sidste år, da der blev fundet uacceptabelt høje niveauer af melamin i deres mælkepulver og tørmælk. Stoffet kan forårsage nyresten og -svigt. Nogle af virksomhedens produkter indeholdt mere end 34 mg. melamin pr. kg. mælk, hvilket er langt over den lovlige grænse på 2,5 mg.

I 2008 afsløredes en omfattende forgiftning af mælkeprodukter og modermælkserstatning. Mindst seks børn døde af den forgiftede modermælkserstatning, og mere end 300.000 blev syge. Sidste år dukkede så nye tilfælde op, nogle af dem var rester af den første skandale.

Melamin bruges til at lave plastik, gødning og endda beton, men kan også snyde de tests, der tjekker proteinindholdet i mælkeprodukter. På trods af en skrap fødevaresikkerhedslovgivning har de kinesiske myndigheder haft problemer med at kontrollere en lang række små virksomheder.

Kina har i alt straffet over tyve personer for at fremstille eller sælnge forgiftede mælkeprodukter - herunder er en mælkeleverandør og en sælger blevet henrettet.

Læs i Coast Reporter.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam