Gå videre til hovedindholdet

Den politiske situation i Etiopien

Denne film (knap ½ time) fortæller lidt om den politiske situation i Etiopien og om risikoen for uroligheder m.m. Lyden er temmelig dårlig.



Her er hvad der står om Etiopiens indenrigspolitiske situation på Udenrigsministeriets hjemmeside:

Indenrigspolitisk situation:
Etiopien er en føderal republik med parlamentarisk demokrati. Det seneste valg blev afholdt den 15. maj 2005 og blev vundet af det hidtidige regeringsparti Ethiopian People's Revolutionary Democratic Front, EPRDF, med premierminister Meles Zenawi i spidsen. Valgresultatet var kontroversielt. Oppositionen gik betydeligt frem og stillede spørgsmålstegn ved det samlede resultat. Det kom til uroligheder særligt i hovedstaden i juni og november 2005, hvorefter regeringen slog hårdt ned på oppositionen. Oppositionens politikere blev føngslet og blev først frigivet igen efter 18 måneder. Resultatet er lokal- og suppleringsvalget i foråret 2008 blev en massiv sejr for EPRDF. Størstedelen af den internt splittede opposition trak sig inden valget i protest mod vilkårene for at føre valgkamp.

Meles har tilkendegivet høj prioritet til udvikling af et demokratisk system, men i praksis demonstreres ikke konsekvent respekt for meningsforskelle og oppositionens ret til udfoldelse. Etiopien har siden diktator Mengistus fald i 1991 gennemgået en overvejende etnisk baseret regionalisering, hvor den traditionelle magtelite har fået reduceret sin politiske indflydelse til fordel for regionernes eliter.

Menneskerettighedssituationen er forbedret betydeligt i samme periode, men problemerne er fortsat store. Medlemmer af oppositionspartier bliver intimideret, og regeringen øver fortsat stærk kontrol med radio og tv. Siden valget i 2005 har den private del af den trykte presse haft betydelige vanskeligheder ved at operere og senest i 2008 er der vedtaget ændringer til reguleringen af pressen, som giver betydeligt større kontrol med pressen uden at indføre decideret censur. En ny og mere restriktiv NGO-lov forventes vedtaget af parlamentet i 2008. Tilbageholdelse uden rettergang og tortur forekommer, om end ikke systematisk.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam