Gå videre til hovedindholdet

Politiundersøgelsen i Etiopien slut?

AC skriver i dag, at politiundersøgelsen i Etiopien er slut, og at man ikke fandt noget mistænkeligt. Danadopt har endnu ikke bekræftet.

AC skriver:

Politiefterforskningen af hittebørn i Addis Ababa er nu slut

AC Børnehjælps kontaktperson Yeti har nu til morgen meddelt AC Børnehjælp, at hun i går eftermiddag af såvel børnehjemsleder Sister Zenebe fra børnehjemmet Edgets som af personalet ved Domstolen i Addis Ababa fik bekræftet, at den politiefterforskning, der har pågået vedr. ”abandoned” børn (hittebørn), nu er afsluttet.
Resultatet af efterforskningen foreligger ikke officielt endnu, men Yeti har fået at vide, at Domstolen har modtaget efterforskningsresultaterne, og deri fremgår det, at mistanken om uregelmæssigheder omkring et stort antal hittebørn fra tre sub cities i Addis Ababa var ubegrundet.
AC Børnehjælps familier har 9 hittebørn i forslag fra børnehjemmet Edget, der ligger i en af de efterforskede sub cities. Det forlyder, fortæller Yeti, at Domstolen snart går i gang med at beramme retsdatoer for de ventende børn. Derfor regner hun med, at AC Børnehjælps ventende familier meget snart kan få en tidshorisont for, hvornår de kan hente deres børn.
Alle ansøgere på ventelisten til Etiopien har i dag fået individuel nyhedsmail om den gode nyhed.
Selv om en efterforskning som denne er forfærdelig ubehagelig for vores familier, så må vi se den som et godt eksempel på, at giverlandene generelt er meget opmærksomme på, at international adoption kun har sin berettigelse, hvis formidlingen foregår juridisk og etisk korrekt. Lige så vigtigt det er at sikre, at alle forældreløse børn får mulighed for at blive del af en familie, lige så vigtig er det at sikre, at kun de børn, der reelt er forældreløse, bliver formidlet til nye forældre.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Adoptionsnyt lukker

Ja - jeg har besluttet at lukke Adoptionsnyt. Jeg har desværre alt for travlt med alle mulige andre projekter til at vedligeholde en nyhedsblog, som jo i sagens natur kræver opdatering meget ofte og allerhelst dagligt. Det er bestemt med blødende hjerte at jeg har taget denne beslutning, da bloggen jo var mit hjertebarn og hobbyprojekt meget længe. Men det går jo ikke, at der her fremme i marts stadig står godt nytår, vel? ;) Da Tine ind imellem udsender nyheder via Adoption Zones facebookgruppe , har jeg lovet hende at udarbejde en liste over mine links, og så kan hun så - alt efter hvad hun med tiden beslutter sig for at bruge den nye version af Zonen til - anvende dem som hun vil. Bloggen her bliver liggende indtil videre, så man kan stadig læse gamle indlæg, men den vil ikke blive opdateret længere. Tusind tak til jer læsere, der har fulgt bloggen og de 175 medlemmer på Facebook :) Held og lykke til alle dem, der er midt i et adoptionsforløb :) Til sidst vil jeg lige reklam